Midtjysk VeteranKnallert Klub

Formanden har ordet

 

Formandsskift

Kære medlemmer af MVKK

I forbindelse med Generalforsamlingen 21. november 2024 var der mange punkter på dagsordenen og vi var derfor nød til at holde en Forlængende Generalforsamling 28. november 2024.

Formand Peter Fredsted meddelte at han vælger at stoppe som Formand i utide, efter ca. 30 år på posten. og udtræder derfor af bestyrelsen.

Peter Fredsted har dog heldigvis givet udtryk for at vi ikke helt slipper af med ham, hvilket jeg personlig er meget glad for, og der påtænkes en afskedsreception først i det nye år, efter mange års indsats. Nærmere information om dette kommer senere.

Vivi Olesen har valgt ikke at modtage genvalg som kasserer, efter 14 år på posten.

Undertegnede blev valgt som ny Formand, da ingen andre meldte sig som interesserede i posten.

Det bliver noget af en opgave at løfte efter Peter Fredsted, og med al respekt for det store arbejde og de visioner han har lagt for klubben, bliver det en spændende opgave som jeg ser frem til.

Med ny Formand, ny Kasserer og nye bestyrelsesmedlemmer, følger der naturligt nok også forandringer med. Sådan ér det jo. Der vil forhåbentlig komme nye input og ideer som skal afprøves, og langsomt vil MVKK skifte form efter den nye bestyrelse.

Vi ser frem til et nyt år med gode knallertture og klubaftener i vores dejlige klublokaler og ønsker alle medlemmerne

Glædelig jul og et godt nytår

Med venlig hilsen

Formand Glenn Vincent Pedersen.

Medlemskab

Webshop