Velo Solex

Salgsnedgang

Ledelsen i VeloSolex opdagede sent, at  model 3800 ikke svarede til kundernes forventninger, især ikke de unges. I slutningen af 1967 startede produktspredningen med Micron’en, som i 1968 blev efterfulgt af model 5000, en videreudvikling af model 3800. I 1969 kom den specielle Flash på markedet (den blev ændret til en model 6000 i 1973), og i 1973 sluttede produktspredningen med Ténor’en.

På trods af massive presseskrivelser var situationen stadig den samme. Salgstallene faldt, og det gik dårligt for de 3 VeloSolex fabrikker, der var tilbage: SINFAC i Courbevoie, der fremstillede motorerne, SEMI i Mâcon, der konstruerede stellene og samlede knallerterne samt SICAF i Tours, der fremstillede cyklerne. VeloSolex havde planer om at slå sig sammen med firmaet Laura, der med datterselskaberne Laura Motoren og Batavus Intercycles var den førende fabrikant i Holland, men planerne slog fejl. Faktisk blev det Renault, der i 1974 overtog styringen af VeloSolex. I slutningen af samme år byttede datterselskabet “Renault Moteurs Développement” sit aktieflertal (51%) i VeloSolex ud med en mindre aktieandel (15%) i Motobecane. VeloSolex blev derved underlagt dette firma i Pantin, som straks tog model “6000” og “Ténor’en” ud af produktion. Kun den ukuelige model “3800” overlevede, og den blev nu monteret på Motobecane fabrikken i Saint-Quentin. Det gik dog ikke meget bedre for Motobecane, hvis fabrikker kun kørte med 75% af kapaciteten. I 1983 lukkede fabrikken i Pantin, og fra oktober samme år overtog den japanske gigant Yamaha lidt efter lidt styringen af Motobecane, som blev til MBK. Salgstallene for model “3800” var meget lave (7.077 stk. i 1980 og 2.787 stk. i 1981), og fra slutningen af 1988 gik Solex ud af handlen.